Koncert med koret Facett

Koncert med Koret Facett søndag den 3. juni kl. 15.00 i Rønnevang Kirke

Eversmiling Liberty – et rockoratorium om Maccabæernes frihedskamp


De skal synge værket Eversmiling Liberty, som er skrevet af Jens Johansen

og Erling Kullberg (1990).


De 2 komponister kaldte det et rockoratorium, - de kunne måske også have

kaldt det en musical, men valgte at bruge betegnelsen oratorium, - et stykke

musikdramatik der ”ses med ørerne”.


Historien om maccabæernes frihedskamp kommer fra Händels oratorium

”Judas Maccabæus”, hvis tekst komponisterne har brugt i bearbejdet form.


Judas Maccabæus handler ikke så meget om selve helten, men mere om det

folk, han var anfører for. Det er historien om et undertrykt folks kamp for

frihed.


Koret Facett har hjemmebase i Taastrup Kulturcenter, hvor de har øvet siden

Centrets åbning. Det er et blandet kor med 42 sangere, som både synger

klassiske værker og rytmiske sange og værker, viser, swing mm. De rejser

med 3-4 år mellemrum i Europa og sidst var de med til venskabsbyen Ängelholms

byjubilæum, som repræsentant fra Høje-Taastrup.


Medvirkende Koret Facett, en trio med klaver, bas og trommer og 2 solister.


Billetpris: Gratis



KUL´TOUR - Byhistorisk Samling og Arkiv (Blaakildegaard)
Skolevej 54, 2630 Taastrup - Telefon: 20 25 88 00 - E-mail: kultour.nu@gmail.com
Blaakildegaard - afdeling af Kroppedal Museum
Luk