Tilbage til forsiden >>

Foreningen Kul'tour

KUL'TOUR har nu i 11 år sat sit præg på forsommeren i Høje-Taastrup Kommune. Fra den 7. til den 14. juni vil byen genlyde af kulturelle oplevelser for alle aldre og smagsløg. Formålet er fortsat at sætte et tydeligt kulturelt fingeraftryk på Danmarkskort.

Foreningen består af entusiastiske og idealistiske personer, som i 1998 fik ideen til én gang om året at sætte kommunen på den anden ende ved at arrangere en kulturfestival. Ideen blev virkeliggjort året efter.

I formålsparagraffen udtrykkes det sådan: “Det er foreningens formål i et koncentreret tidsrum én gang om året at afholde kulturelle/kunstneriske arrangementer i Høje-Taastrup Kommune, således at så mange mennesker som muligt får en kunstneristisk/kulturel oplevelse".

Arrangementerne skal have en høj kvalitet og skal så vidt muligt gennemføres i samarbejde med det lokale erhvervsliv, de kommunale myndigheder samt de kulturelle institutioner i Høje-Taastrup Kommune. Arrangementerne finansieres hovedsageligt gennem tilskud og sponsorater, men kan også i begrænset omfang finansieres gennem billetindtægter eller ved at kulturelle foreninger deltager for egen regning og risiko.

 

  • Nielsen Glas
  • Taastrup Park Hotel
  • REALmælgerne, Taastrup
  • Taastrup Dinér
  • Nøhr El-Service
  • Restaurant Hereford Steak House