Åbningskoncert med musicalsange
Årets musical-tema fremføres af ægte musicalstjerner
Vores åbningskoncert i år har musical-tema. Du kan høre de store musicalhits fra forestillinger som Phantom of the Opera, Cabaret, West Side Story, Beauty and the Beast, Grease, Crazy For You, Mamma Mia, Chess, Miss Saigon, My Fair Lady - samt diverse filmhits.
Musicalkoncerten fremføres af musicalstjernerne Peter Jorde og Nicoline Siff Møller.
Peter Jorde er uddannet fra skuespillerskolen ved Aarhus Teater i 1987. Han har haft hovedrollen i Phantom of the Opera på Det Ny Teater i 2003 og 2009, og har spillet med i store teaterproduktioner som Chicago på Det Ny Teater og Den Gamle Dame Besøger Byen på Det Kgl. Teater. Han har desuden fremført musicalkoncerter sammen med Tivolis Big Band, Radiounderholdningsorkestret og Odense Symfoniorkester.
Nicoline Siff Møller er sanger og skuespiller, der blandt andet har haft hovedroller i Atlantis og Miss Saigon på Østre Gasværks Teater. Hendes seneste optræden var som Donna Svendsen i Mamma Mia!, der spillede sidste optræden marts 2011 i Tivoli. Hun har desuden medvirket i flere tv-programmer, både fiktion og underholdning, og lagt stemme til Anastasia i tegnefilmen af samme navn.






